
Introduktion
Med Nokia Billedfremviser kan du få vist et enkelt billede eller et sæt billeder på
en tv-skærm eller en kompatibel videofremviser. Nokia Billedfremviser kan vise
billeder, som du har gemt på en kompatibel telefon eller på et valgfrit MMC-kort.
Læs denne brugervejledning grundigt, før du tager Nokia Billedfremviser i brug.
Der er flere detaljerede oplysninger om telefonens funktioner i brugervejledningen
til din telefon. Du finder også vigtige oplysninger om sikkerhed og vedligeholdelse
i brugervejledningen til telefonen. Se desuden brugervejledningen til tv'et for at få
oplysninger om, hvordan du tilslutter det til en ekstern enhed.